SUP

Stand Up Paddleboarding er en af de hurtigst voksende sportsgrene i øjeblikket, og det er ikke uden grund!

Når man glider afsted gennem vandet, opleves naturen på en helt ny måde, man kommer helt ned i gear og tiden flyver afsted.

SUP er en perfekt work-out for hele kroppen uden at overbelaste led og muskler. Din balance bliver trænet, din core muskulatur bliver fast, arme og skuldre bliver stærke!

Efter en god introduktion med en SUP instruktør, har du efter en times tid en rimelig balance på SUPboardet, og paddel teknikken begynder at fungere. Du er nu klar!

SUPboards har en kort finne som gør det muligt at padle på lavt vand. Det er betryggende for begynderen, og giver ungerne mulighed for at studere undervands-livet langs stranden.

Danmark og i særdeleshed Nordsjælland, byder på naturskønne SUP oplevelser med marsvin, sæler og fugle. Du finder alt fra fladt vand til bølger, åer, søer og kanaler – som kun venter på dig.

Om du er til SUP fitness, SUP yoga, SUP toursejlads med oppakning, SUP race på åbent eller fladt vand, bølge SUP surfing eller allround sjov med venner og familie, vil vise sig. SUP er for alle der kan lide en super enkel sport i naturen. Alt der kræves, er et board og en paddel!